sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Danmarks Jernbanemuseum i Odense


Damplokomotiv

I en kæmpe hal i Odense, der tidligere har været lokomotivremise og værksted, finder man Danmarks Jernbanemuseum. En ganske speciel attraktion, der på over 10.000 kvadratmeter udstiller lokomotiver, vogne, busser og modelfærger fra de sidste 150 år. Her får man et indblik i jernbanens historie i Danmark.

Her kan man eksempelvis opleve smukke møblerede private salonvogne såvel som ubehagelige træsæder i en 3.klasses vogn. Man kan også sætte i førersædet og forestille sig hvordan det måtte være at være lokomotivfører. En drøm for mange børn - store såvel som små.

Få en forfriskning i spisevognen og oplev hvordan de kongelige har rejst landet rundet med DSB. Oplev også Danmarks ældste jernbanevogn, en postvogn fra 1854 og ”Gamle Ole” fra 1869 - Danmarks ældste fungerende damplokomotiv, der ved særlige lejligheder kan se i drift.

Se også den lille orange ”Traktor 57”, som blev brugt i Olsenbanden filmen ”Olsenbanden på sporet”.

Endelig må man ikke gå glip af udstillingen omkring jernbanefærgerne mellem Fyn og Sjælland samt Jylland og Fyn. På udstillingen er der miniaturekopier af Jernbanefærgerne, eksempelvis den gamle ”Lillebelt” tilbage fra 1872 og de noget nyere ”Dronning Ingrid” og ”Arveprins Knud”, som nogen måske husker.

Derudover har Danmarks Jernbanemuseum en velorganiseret samling af faglitteratur om jernbaner i ind- og udland. Blandt dem er publikationer, der ikke findes andre steder i Danmark. Samlingen opdateres og udvides løbende. Fortegnelsen inkluderer f.eks. En komplet serie af tidsplaner og trykte personalekataloger.

Hold øje med jernbanemuseets hjemmeside. Her opdateres løbende om arrangementer, hvor man kan være heldig og opleve en køretur med en af museets mange lokomotiver. Typisk er der mange aktiviteter omkring skolernes ferier.

Information


Adresse:
Danmarks Jernbanemuseum
Dannebrogsgade 24
5000 Odense C

Priser:
- Børn 5-17 år - 0-50 kr.
- Voksne - 80-110 kr

Åbningstider:
Hele året


Mere information:
www.jernbanemuseet.dk