sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Mønsted Kalkgruber - et besøg under jorden

På en varm sommerdag kan et besøg i Mønsted Kalkgruber være en god idé. For her er aircondition ikke nødvendigt, da temperaturen her altid er på 8 grader. Mønsted Kalkgruber finder du i naturvenlige omgivelser lidt vest for Viborg og de fascinerende minegange indeholder mere end 60 kilometer gange under jorden - nogle så lave, at man ikke kan stå oprejst - nogle så store så man kunne placere en domkirke der.

Kalkværket blev taget i brug i 1874 og helt frem til 1980 blev der udvundet kalk i området. I dag fungerer Kalkværket og gruberne som museum. Og så selvfølgelig også som vinterhi for de mere end 18.000 flagermus, som i vinterhalvåret parrer sig og går i vinterhi i gruberne.

Gruberne kan udforskes til fods og man kan følge minegangene som leder frem til to underjordiske søer. Man kan også vælge at tage en tur med minetttoget, som afgår fra Kalkværket, hvorfra den kører igennem det store åbne kalkbrud og igennem minegangene ind til de store søer.

Besøg også grubebiografen, hvor minernes historie fortælles. Billedshowet vises på de store rå kalkvæge og den rungende surroundlyd giver en helt fantastisk oplevelse.



Information


Adresse:
Mønsted Kalkgruber
Kalkværksvej 8-10
Mønsted
7850 Stoholm

Priser:
- Børn (4-12) 40,-
- Voksne DKK 80,-

Åbningstider:
1. april til 31. oktober mellem 10.00 - 17.00
Mere information:
www.monsted-kalkgruber.dk