Tilbring din ferie i dette moderne velbeliggende sommerhus med 1200 m2 have beliggende i et roligt miljø i Allingåbro, kun 800 m fra havet.
I møder her et skønt feriehjem på 94 m2, der emmer af sommerhusstemning i kombination med moderne faciliteter. Huset rummer 3 soveværelser med hhv. 1 dobbeltseng og 4 enkeltsenge. Det største af værelserne fungerer som TV-stue. Bemærk at TV kun er til streaming. Der er ingen faste TV kanaler! Derudover er der 1 soveplads på hemsen, som eventuelt kan anvendes. I alt plads til 6 personer.
Bemærk at der er en smuk havudsigt fra de tre primære rum i huset og den store vestvendte terrasse.
Husets hjerte er det rummelige køkken-alrum med et flot lyst hvidt køkken, spiseplads samt sofaområde med brændeovn og komfortable møbler. Herfra kan I gennem de store vinduespartier nyde synet ud til den grønne ugenerede have. Fra køkken-alrummet er det muligt at træde ud på en af husets terrasser og videre ud i haven. Her venter jer både liggestole og spiseplads, perfekt til sommerens hyggelige timer i det fri.
Der er i alt 3 terrasser omkring huset. På en god dag indtages morgenmad mod øst, frokost mod syd og en god middag på vest terrassen med udsigt over havet og den flotte solnedgang. Dagen sluttes af på den lukkede terrasse med varme fra den udendørs pejs
Derudover er der 2 badeværelser med bruser i huset og dermed et problem mindre, når hele familie er afsted :-)
Mulighed for strandfiskeri og kun 100 meter til skovområde - Gode turistattraktioner på Djursland, f.eks. Djurs Sommerland og Kattegat Centret. På 35 min kan I tage et smut til Randers, hvor I kan ose lidt i byen, besøge Randers Regnskov, tage i klatrepark eller hvad I nu lige har lyst til. I kan også tage et smut til Aarhus på 1 lille times tid.