Velbeliggende, renoveret sommerhus kun ca. 200 meter fra Limfjorden med børnevenlig strand og stor legeplads/boldbane med god plads til at boltre sig på en varm sommerdag.
Sommerhuset er praktisk indrettet med kombineret stue/køkken. Stuen har fladskærms-tv med både tyske og danske kanaler samt gratis internet. Der er en ny varmepumpe samt brændeovn til en kølig sommeraften eller en efterårsaften med regn og rusk. Køkkenet har bl.a. keramiske kogeplader, ovn med grill, opvaskemaskine, køle/frys, emhætte samt mikroovn.
Der er tre soveværelser med dobbeltseng 180x200, dobbeltseng 120x200 og to enkeltsenge 80x200. Lyst badeværelse med bademiljø, bruseniche samt gulvvarme. Der er vaskemaskine i huset.
Huset har flere gennemgående terrasser, hvoraf en del er overdækket, med havemøbler, gasgrill samt solvogne, hvor aftensmaden kan nydes, mens solen går ned over området. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.