Dette renoverede byhus beliggende i gåafstand til det herlige bymiljø og havet ved Skagen er lyst indrettet og med flotte, stilfulde møbler. God entre, lyst og veludstyret køkken samt bryggers med masser af skabsplads med vaskemaskine og tørretumbler. Der er to badeværelser, begge med gulvvarme. To soveværelser med gode senge og skabsplads. Der er stue med tv og spisestue med direkte udgang til overdækket terrasse, hvor der er mulighed for at sidde og nyde et køligt glas vin på en lun sommerdag. Mulighed for at grille i den lukkede, ugenerte have med masser af læ og solkroge. Huset er den perfekte ramme for en skøn ferie i Skagen for par, venner eller den lille familie. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.