Autentisk sommerhus beliggende på en 4000 m2 stor kuperet naturgrund bygget flot ind i landskabet ved Nr. Lyngvig. Fra huset kan I gå op på klitten mod vest, hvorfra der er en vidunderlig panoramaudsigt i alle retninger med både fjord, hede, klitter og Nr. Lyngvig Fyr. Fra stue og terrassen kan I nyde fjordudsigten og se de fantastiske solopgange og solnedgange over havet. I åben forbindelse med stuen er køkkenet. Der er soveværelse med to enkeltsenge og et soveværelse med en køjeseng. Sofaen i stuen er en sovesofa. Stuen byder på en fin brændeovn. TV kan benyttes ved medbringelse af eget internet og chromecast. Separat rum med bruser og separat rum med wc. Der er terrasse både i øst og syd. Der er ikke mange sommerhuse i dette område, som ligger lige midt imellem fiskerbyen Hvide Sande og badebyen Søndervig. Gå en dejlig tur gennem klitterne til havet.