Sommerhus beliggende i dejligt og roligt sommerhusområde nær Dueodde med den store hvide sandstrand. Huset er godt indrettet med fire soveværelser samt køkken, der har udgang til den ugenerede naturgrund. I en store, lyse opholds- og spisestue, som er samlingspunktet for hele familien, er der pejs og udgang til den solrige syd- og vestvendte terrasse med havemøbler og grill. Der er Chromecast i huset, hvor der er mulighed for streaming af egne tv tjenester. Huset fremstår lyst og indbydende. Der er ikke langt til området omkring Dueodde fyr med iskiosk, restauranter og forretning. Der er under en kilometer til Bornholmertårnet, hvor udsigten over hele området kan nydes. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.