Et velbeliggende sommerhus i første klitrække og med panoramaudsigt over Vesterhavet - ca. 50 m fra stranden.
Huset er renoveret i 2020, hvor der er monteret nyt badeværelse og køkken samt en miljøvenlig brændeovn og nye fyrtræsgulve i hele huset.
Til huset hører såvel åben som overdækket terrasse med havemøbler – her kan man slappe af med en god bog, en kop kaffe eller nyde aftensmaden, mens solen går ned over Vesterhavet. Der findes et stort fællesområde med stor legeplads, fodboldbane samt bålplads, hvor man bl.a. kan lave snobrød samt skumfiduser.
Huset ligger i et område med gode aktivitetsmuligheder – her er der bl.a. muligt at gå lange ture på stranden mellem Fjaltring og Trans. 3 kilometer mod nord ligger Trans Kirke direkte på klipperne. Herfra fører en unik cykel- og vandresti langs havet til fyret i Bovbjerg. Ønsker man at bade ligger der en populær og børnevenlig strand, som også er god til surfing ved den lille kystby Fjaltring - observationsdæk Høfde Q.
Oplev det imponerende hav, de lyse nætter og den enestående solnedgang ved Vesterhavet. Stranden er et oplagt mål på ferien - man kan fiske i havet eller i en af søerne og gå på ravjagt. Med lidt held kan man også få øje på sæler.
Handelsbyen Lemvig og havnebyen Thyborøn ligger indenfor kort afstand. Tag på udflugt til en af de mange seværdigheder ved Vesterhavet som f.eks. Kystcentret, JyllandsAkvariet, Sea War Museum eller et af de mange andre museer.