Rummeligt sommerhus i træ, renoveret i 1995, beliggende på natur/klitgrund. Til huset hører dejligt stort såvel åben som overdækket terrasse med havemøbler. Trælofter, gulvtæpper overalt, dog vinyl i køkkenet. Badeværelse med bruseniche. Fra badeværelset er der adgang til husets sauna. Funktionelt køkken med bl.a. fryser, komfur med keramiske kogeplader, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Hyggelig opholdsstue med TV med parabol (digital), stereoanlæg og brændeovn. Husets sovepladser fordeler sig på 3 store værelser; 1 med dobbeltseng samt 2 med hver 2 enkeltsenge. Desuden står der vaskemaskine og barneseng til rådighed. Carport. Et lyst og venligt sommerhus.