Et velholdt sommerhus beliggende på en afskærmet naturgrund med gode læ forhold og i rolige omgivelser.
Huset er bygget i 1975 og i 2017 renoveret med ovenlys og veludstyret køkken samt flot udendørskøkken med grill og fiskerengøringsplads.
Til huset hører såvel åbent som overdækket terrasseareal med havemøbler og solsenge. Indvendigt er der trægulve overalt. Dejligt badeværelse med håndklædetørrer, bruseniche og vaskemaskine.
Det moderne og godt indrettede køkken er kombineret med opholdsstuen og udstyret med komfur med keramiske kogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og køleskab. Den hyggeligt indrettede og møblerede opholdsstue har et stort vinduesparti, der sammen med et ovenlys giver et godt lysindfald. I stuen er der en brændeovn (en kurv brænde medfølger), TV, DVD-afspiller, radio, stereoanlæg, CD-afspiller. Der mere end 4 danske, tyske og engelske kanaler, desuden er der trådløs (Wi-Fi) internetforbindelse til rådighed.
I ferieboligen er der 3 soveværelser med dobbeltseng med gode madrasser samt skabsplads. Til de mindste feriegæster er der barneseng, 2 stk. høje barnestole og gynge. Tæt ved huset findes der en fælles legeplads. Der er et redskabsrum med 120 liters fryser.
Sommerhuset ligger i gåafstand til den lille havn i Stauning, hvor der er hygge og atmosfære, restaurant og et rigt fugleliv. På havnen er i Stauning er der desuden opsat 2 ladestandere til elbiler. Ringkøbing fjord byder på utroligt fine surfmuligheder og i området er der gode fiskemuligheder.