Et charmerende 2-plans ikke-ryger sommerhus i bløde sten med stråtag, bygget i 1993 og moderniseret i 2023, beliggende på en stor naturgrund i et populært ferieområde.
Til huset hører en stor åben terrasse med diverse havemøbler. I stueetagen er der hvidmalede, vandskurede vægge, ludbehandlede trælofter, parketgulv i stue, gulvtæpper på værelser og klinkegulv i køkken og baderum. På førstesalen er alle vægge, gulve og lofter i ludbehandlet træ.
Dejlig pool-afdeling med gulvvarme, swimmingpool (6,0 x 3,0 x 1,40 m), stor 6-pers. spa (standvand) samt direkte adgang til saunaen og et af de to baderum. I forbindelse med opholdsstuen ligger det veludstyrede køkken med bl.a. mikrobølgeovn, opvaskemaskine, køleskab, varmluftsovn samt indgang og udsigt til pool-afdelingen.
Opholdsstuen er udstyret med lædersofa arrangement, Morsø brændeovn og 55” Smart-TV med indbygget ChromeCast og gratis Viaplay. Desuden fællesantenne og trådløs internetforbindelse på 200/200 Mbit. Hyggeafdeling på 1. sal. med ”Fatboy” sækkestole, ekstra TV med Playstation3 (inkl. mange spil) og stort kvalitetsbordfodboldspil. Kombineret vaskemaskine/tørretumbler samt køle-/frys findes i ”Utility Room” i opvarmet skur.
2 varmepumper til opvarmning af beboelse samt luft til vand varmepumpe til opvarmning af poolen. Der findes et stort udeareal og kun 300 meter mod øst findes en flot natur legeplads. Alt dette giver rig mulighed for udendørs aktiviteter.
Huset er beliggende tæt på Seawest Feriepark samt få kilometer fra Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og det store fuglereservat, Tipperne. Desuden gode indkøbsmuligheder i Nørre Nebel, som ligger kun 5 min. kørsel fra huset.