Velholdt sommerhus med spabad og sauna i 1. række med panoramaudsigt over Limfjorden og det smukke Limfjordsområde med det maleriske landskab.
Huset er en ideel base for afslapning. Der er 2-personers spabad samt sauna med plads til 4 personer. Huset ligger på en stor naturgrund med sandkasse og gynge. Huset er opført i 2005 og lyst indrettet med komfortable møbler. Huset er udstyret med energivenlig og strømbesparende varmepumpe.
Køkkenet er moderne indrettet og kombineret med stuen. Der er bl.a. keramisk komfur, mikroovn samt opvaskemaskine. Stuen har tv med danske og tyske kanaler, og stereoanlæg med cd-afspiller samt gratis trådløst internet. Til en kølig sommeraften eller en efterårsaften med regn og rusk er der brændeovn til at sprede hygge og varme.
Der er både overdækket og åben terrasse. Huset er ikke handicapvenligt. Der er blevet udbygget et dejligt stisystem, hvor hele området kan udforskes.