Et lækkert arkitekttegnet sommerhus, opført i de bedste materialer såsom egetræ og med kobber detaljer, huset er beliggende på en 2800 m2 stor fredelig naturgrund - for enden af en blind vej i et naturskønt område i Blåvand.

Huset på 250 m2 er opført i 2021 og kan rumme 12 personer.

Huset indeholder 6 værelser med dobbeltsenge, hvor alle værelserne har smart-TV, hvert værelse har adgang til sin egen lille morgensol terrasse, 3 fine badeværelser, det ene badeværelse er med dobbelt bruser, stort køkkenalrum, hyggelig stue samt aktivitetsrum. I aktivitetsrummet er der pool bord, bordfodbold og TV med indbygget chromecast. Fra aktivitetsrummet er der adgang til en hems hvor der er TV og Playstation4.

Køkkenet er indrettet med 2 ovne, 2 køleskabe, fryser, opvaskemaskine, induktionskogeplader og vinkøleskab. Sommerhuset opvarmes af energibesparende varmegenvindingsanlæg og der er gulvvarme i hele huset. I køkken/alrummet er der en hyggelig brændeovn.

Udenfor kan man nyde den store solgård, hvor der også er en lækker stor overdækket terrasse, med terrassevarmere og lounge møbler. På terrassen er der også solstole samt der er mulighed for at tilberede maden udendørs i udekøkkenet (i perioden november til og med februar er der lukket for vandet).

I forbindelse med den store terrasse er der udendørs wellness, så som udespa med plads til 5 pers. og udebruser. I tilknytning dertil er der sauna og dampkabine, samt endnu et toilet, hvor der også er placeret vaskemaskine og tørretumbler.

I hele huset er der trådløs internet (100/100 mbit). Der er 9 TV med mindst 4 danske kanaler, mindst 4 tyske, 1-2 norsk og 1-2 svenske kanaler.

Udendørs findes der nedgravet trampolin, sandkasse, rutchebane og gynger. Der er 1400 m til havet. Nærmeste forretning er beliggende i en afstand af 1400 m.