Dette sommerhus er opført i foråret 2005 og beliggende på strandeng ca. 60 m fra vandet. Huset ligger med en storslået panoramaudsigt over Sandbjerg Vig og Kattegat, samt med blik ind til fiskeri- og lystbådehavnen - en udsigt som simpelthen skal opleves! Huset er indrettet på 1 1/2 plan, hvor stueetagen rummer 2 gode værelser, toilet med bruseniche, køkken/alrum med spiseplads til 6 pers. På badeværelset samt i køkken/alrum er der klinkegulv med gulvvarme. På 1. sal finder I en stor hyggelig panoramastue med tv, dvd-afspiller, video og fællesantenne. Derudover et godt soveværelse og badeværelse med bruseniche og spabad. Til huset er der 2 terrasser med direkte adgang til strandengen. Sommerhuset og området er meget børnevenligt. Huset ligger ved den lille, hyggelige fisker- og turistby Juelsminde. Skov og børnevenlig badestrand, samt turistbyens og havnens liv er indenfor gåafstand. I nærheden finder I både minigolf og en god 18-hullers golfbane, Put and Take sø og lystfiskeri. 1/2 times kørsel til Horsens og Vejle. 1 times kørsel til Aarhus og seværdighederne Legoland og Givskud Zoo.