Sommerhus i træ, bygget i 1967 og renoveret i 1997, beliggende på en naturgrund. Til huset hører et stort, åbent terrasseareal med havemøbler. Åbent køkken med bl.a. fryser, komfur med keramiske kogeplader, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsstuen med spiseafdeling, brændeovn, TV med parabol (digital - tyske programmer) og stereoanlæg samt udgang til terrassen. Husets sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser med dobbeltseng samt 1 værelse med 2 enkeltsenge. Badeværelse med gulvvarme, bruseniche, 6-pers. spa (standvand) samt direkte adgang til husets sauna. Endnu et badeværelse med bruser. Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Der er installeret energibesparende varmepumpe i huset. Klinkegulve overalt. Gynge på grunden til de små feriegæster. Sommerhuset er velegnet til 2 familier og ligger i et naturskønt område med gode aktivitetsmuligheder.