Dette sommerhus i træ, bygget i 1975 og moderniseret i 2004, har en fantastisk, ugenert beliggenhed på en lille blind vej. Panoramaudsigten til de fredede hedearealer kan nydes fra begge stuer - i stueetagen og på første sal. Terrasse med havemøbler. Badeværelse med bruser. Sauna i anneks. Lyst, moderne køkken med bl.a. fryser, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. 2 opholdsstuer med TV. Desuden forefindes gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), parabolantenne, stereoanlæg med CD-afspiller og brændeovn. Sovepladserne er fordelt på 3 værelser, alle med dobbeltseng. Til de små feriegæster forefindes barneseng, høj barnestol, sandkasse og gynge. Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Bordtennis. Dobbeltcarport samt shelter på grunden.