BEMÆRK: FORBRUGSOMKOSTNINGER (EL, VAND OG VARME) ER INKLUDERET I LEJEPRISEN.
Emmerlev Klev hotel er oprindeligt bygget i 1950, men er i 2010 lavet om til en stor feriebolig med god plads til 32 personer fordelt på 16 soveværelser. 10 af soveværelserne ligger på 1. sal, hvoraf 6 af disse værelser har egen balkon med en smuk udsigt over Vadehavet. De resterende soveværelser er placeret i underetagen. På 1. sal ligger ligeledes en panoramastue, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Vadehavet og det omkringliggende landskab. Fra den sydvendte opholdsstue i stueetagen samt den overdækkede terrasse, der vender ud mod parkeringspladsen, er der en smuk udsigt over det fremskudte dige ved Højer samt Højer Sluse.
Ferieboligen ligger i et naturskønt område tæt på den dansk/tyske grænse. Det er muligt at leje en gildesal – for nærmere information kontakt venligst lokalbureauet på Rømø. Den perfekte base for flere generationers sammenkomster og ferieoplevelser.