I det vestjyske Vejlby Klit finder I dette kvalitetsbevidste sommerhus til 22 personer. Med blot 800 meter til det brusende Vesterhav, i gåafstand til indkøb og med en kort køretur til handelsbyen Lemvig, er de ydre rammer svære at finde bedre.
Huset er nyrenoveret i 2023 med nye gulve, senge, møbler og inventar, og der er plads til 22 personer - fordelt på 9 værelser og 4 madrasser på hemsen.
Er vejret i top, findes sommerhusets perle ude på den store terrasse med en unik udsigt over Ferring sø. Bemærk venligst, at borde, stole, loungesæt og udekøkken er tilgængelige fra 1. maj - 1. oktober hvert år. Stole og borde udskiftes med bænkesæt og gasgrillen udskiftes med en kulgrill om vinteren.
På terrassen finder I masser af plads til hygge, spisning og afslapning –: også under delvis overdækning, hvis vejret skulle svigte. Her kan feriemiddagen tilberedes på grill og nydes i den friske luft, alt imens børnene hygger med et væld af aktiviteter.
Er der gevinst ved fiskeriet står også en fiskerenseplads til rådighed.
Dette hus udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Når energien er opladet efter afslapning udendørs, kan sjove timer bruges i sommerhusets poolafdeling. Her finder I den 20 m2 store pool med vandrutsjebane, romersk trappe og modstrømsanlæg. Poolafdelingen byder tillige på afslapning i den varme spa eller sauna, hvor ren afslapning er at finde. Grinene stopper ikke her –: men fortsætter derimod i stor stil i husets aktivitetsrum. Her kan I snuppe et spil billard eller bordtennis, hvorefter I kan dyste i dart, airhockey, eller bordfodbold. Dagens mange aktiviteter kan nemt give sultne maver, og her er sommerhusets velindrettede køkken det bedste sted at afhjælpe dette. Her finder I god plads til, at flere kan samles om madlavningen, for efterfølgende at nyde middagen ved det lange spisebord i midten af rummet. I forlængelse af køkkenet finder I sommerhusets sofaafdeling, hvor aftnerne kan nydes i komfortable møbler.