Ferielejlighed med spabad og sauna til 4 personer i et af Danmarks smukkeste badehoteller på en af Vestkystens bedste placeringer med mindre end 100 meter til Vesterhavet og den hvide sandstrand.Lejligheden er romantisk indrettet og har en flot udsigt over klitlandskabet mod vest, hvor aftensolen også kan nydes. Stuen og køkkenet er ud i et og har udgang mod den vestvendte og overdækket altan. Her er også et ekstra toilet. Lejligheden har 2 soverum for neden, hver med dobbeltseng og udgang til overdækket terrasse mod øst. Her finder I den store badeafdeling, hvor der er bruser, spabad og sauna samt vaskemaskine og tørretumbler. Smukke naturoplevelser lige udenfor døren: Gåture langs den hvide sandstrand og bad i Vesterhavet. Søndervig er en charmerende badeby med alle moderne faciliteter. Der er liv og puls og samtidigt rig mulighed for ro og afslapning. Nyd den centrale beliggenhed og lad bilen stå. Velassorteret supermarked, bager, cafeer, restauranter, shopping muligheder, bowling, minigolf og badeland i gåafstand. Tag cyklerne med eller lej en og nyd den smukke natur på vandre- og cykelstien imellem Søndervig og Hvide Sande. 18-hullers golfbane og fiskesøer 5 minutters kørsel fra Søndervig. Den smukke fiskerby Hvide Sande og købstaden Ringkøbing, ligger under et kvarters kørsel væk. Begge byer med gode indkøbsmuligheder, fiskerestauranter- og shopping muligheder i specialbutikker. På Ringkøbing Fjord har I mulighed for at afprøve vandsport som surfing, kabelbane og stand-up padle. Besøg også Lyngvig Fyr, Fiskeriets Hus, Abelines Gård, Ringkøbing Museum, Naturkraft, WOW aktivitetspark og Stauning Whisky. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.