Sommerhus beliggende i et naturskønt område ved Hou med en masse muligheder for gåture og kort afstand til den skønne og familievenlige badestrand beliggende ud til Kattegat.
Huset er løbende blevet renoveret og har to soveværelser med henholdsvis dobbeltseng og dobbeltopredning samt to soveværelser med enkeltsenge.Der er køkken i åben forbindelse med stuen, hvor husets brændeovn til ekstra hygge til de kolde sommeraftener samt luft/luft varmepumpen er placeret. Fra stuen er der udgang til delvist overdækket terrasse med hegn omkring til at tage vinden. Huset er beliggende på en skøn grund, hvor der også er plads til leg og boldspil for børnene. Den fælles legeplads ligger ca. et kvartes gang fra huset. Endvidere beliggende tæt på Hou og ikke langt fra Hals, hvor det er både er gode restauranter samt indkøbsmuligheder. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.