Et hyggeligt sommerhus senest moderniseret i 2021 beliggende på en naturgrund - kun 150 m fra den skønne børnevenlige strand mellem Hou og Hals og med havkig fra både stue og terrasse. Sommerhuset ligger meget naturskønt. Til huset hører to terrasser; én træterrasse på 50 m2 med havkig og én flisebelagt terrasse mellem huset og annekset. Der findes havemøbler, havegrill og 4 solvogne. Feriehuset er på 104 kvm har 3 soverum med hhv. 2 dobbeltsenge og 4 køjepladser. Køkken med bl.a. mikrobølgeovn, fryser og opvaskemaskine. Opholdsstue med almindeligt møblement, brændeovn, TV med danske programmer og tysk parabol. Badeværelse med 2-personers spabad, sauna, bruseniche og gulvvarme. Ekstra badeværelse med bruseniche og wc. Der er vaskemaskine/tørretumbler, barneseng og barnestol. Til huset hører et stort, separat beliggende aktivitetsrum med kombineret poolbord og bordtennisbord samt bordfodbold. Der er installeret energibesparende varmepumpe. Et sommerhus med en naturskøn beliggenhed nær stranden.