Ferielejlighed beliggende tæt på havet og havnen i Agger. Komfortabel og enkelt indretning. Der er ovenlysvinduer i spisestuen, der giver et godt lys ind i rummet.
Ferielejligheden er i 2 plan og er godt indrettet med tre separate soveværelser fordelt på et i stueetagen med to enkeltsenge, der kan skubbes sammen til dobbeltseng, og to soveværelser på 1. sal. I det ene er en køjeseng til 2 personer (90 cm x 200 cm). I det andet soveværelse er der to enkeltsenge, som kan sættes sammen til dobbeltseng. I stue/køkken/alrum er der både sofagruppe og spisebord. I køkkenet er der bl.a. en kombiovn. Stuen har loft til kip og det giver en dejlig rumfølelse. Ligeledes er der et godt lysindfald fra de store terrassedøre. Direkte adgang fra stuen til terrassen med spisebord og kulgrill. Der er parkering lige foran lejligheden.
Feriecenteret byder på en masse fordele og aktiviteter og er også velegnet til børnefamilier. Der er swimmingpool (åben fra slut juni til og med uge 42), sauna, billard, bordtennis, møntvaskeri, legeplads, minigolf, beachvolley, petanque og restaurant.