BEMÆRK: PILLEBRÆNDEOVN. Hyggeligt sommerhus beliggende på en dejlig grund omkrandset af Houstrups skønne natur. På Søndervang 105 træder man direkte ind i den helt rigtig stemning af sommerhusferie. Stuen ligger i åben forbindelse med spiseplads og køkken og pillebrændeovnens lune kan nydes fra hele det store opholdsrum. Derudover rummer sommerhuset et mindre badeværelse med bruseniche, soveværelse med dobbeltseng samt et værelse med enkeltseng og en alkove med 2 sovepladser. Udendørs finder man en stor dejlig træterrasse der er delvist overdækket. Her er der rig mulighed for at nyde lange sommerdage i solen og herefter trække sig tilbage under udhænget med en varm kop kaffe når duggen falder. I den store have er der rigeligt med plads til både sjov og leg og der kan lave snobrød ved det lille bålsted. I bunden af haven ligger et lille aneks med en dobbelt seng samt en tilhørende terrassekrog. Alt i alt et rigtig skønt sommerhus i Houstrup med gratis slutrengøring.