Dette sommerhus fra 2019 er beliggende i flot naturområde og med stor have ved Silkeborg. Sommerhuset er opført i kvalitetsmaterialer og er indrettet smagfuldt og personligt. I hele huset er der trægulve og hvide vægge, som gør, at huset altid er lyst og indbydende. Køkkenet åbent ind til stuen, hvor alle kan hygge sig og spille spil. Der er to badeværelser, det ene ligger med indgang fra den store flotte træterrasse, ligesom det er gældende for det ene af værelserne. Sommerhuset har tre gode soveværelser samt en hems. Rundt om sommerhuset er en stor træterrasse og en stor overdækket terrasse, så der kan grilles og de kølige sommeraftener kan nydes. Huset ligger på en kæmpestor naturgrund med en flot udsigt over markerne og hvor børnene kan gemme sig og lege i den store have. Der er bordfodbold, bobspil og frisbeegolf, så masser af muligheder for sjov og hygge. Området har gode fiskemuligheder, og tæt på sommerhuset ligger Tollundgård golfklub og Put and Take fiskesø. Gode muligheder for lange vandreture i det hyggelige og naturskønne område ved Bølling sø. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.