Velholdt lejlighed totalrenoveret i 2021 beliggende i Agger Tange Feriecenter i første parket ud til klitterne. Kun ca. 150 meter fra Vesterhavet og badestrand.
Køkkenet, som er kombineret med stuen, er bl.a. udstyret med komfur, emhætte og køle/frys. Stuen er indrettet med tv med kanaler og Chromecast til streaming af egne tjenester. Stuen har et godt lysindfald fra de store vinduer ud mod den private terrasse. Soveværelse med dobbeltseng samt tv med Chromecast til streaming af egne tjenester. I stuen er der en sovesofa med dobbeltopredning.
På terrassen er der havebord og havestole. Lejligheden ligger yderst mod klitterne, og der er udsigt over naturområdet og klitterne. Der er mange fællesaktiviteter på feriecentret, bl.a. gratis adgang til feriecenterets indendørs swimmingpool med separat børnepool og sauna. Udendørs er der bl.a. tennis, legeplads, minigolf og bålplads. Der er fælles møntvask. Der er offentlig ladestation til elbil ved Agger Tange Feriecenter.