Hyggeligt sommerhus i Thorsager med fin indretning og værelser med gode senge. Huset har plads til 6 gæster og tillader op til 2 hunde.
Sommerhuset ligger på en dobbeltgrund, og her findes både anlagt have og områder med "vild med vilje".
Den store terrasse er et af de helt klare højdepunkter ved huset, hvor særligt den overdækkede del med dejlige loungemøbler lægger op til lange sommeraftener i læ for vind og dug.
Stationsbyen Thorsager ligger med direkte letbaneforbindelse til både Grenå og Århus, hvorfor det er nemt at komme til/fra uden at skulle starte bilen. Djurs Sommerland og Lübker Golf Klub ligger i kort køreafstand, og generelt befinder man sig meget centralt i forhold til alt, hvad Djursland og Mols har at byde på.