Her er der tale om en ganske enestående beliggenhed i 1. række og med næsten direkte adgang til stranden, som kun ligger 20 meter fra sommerhuset. Kun afbrudt af strandvejen - en bedre beliggenhed er ganske enkelt svær at finde. Stranden er børnevenlig og består af fint hvidt sand, så her er der gode muligheder for at tilbringe mange timer med badning, hygge og leg, hvis vejret tillader det.
Der er 180 graders panoramaudsigt over vandet og det er svært, at løsrive sig fra dette syn. Dette gælder både fra det skønne terrasseareal, som findes foran huset direkte imod vandet og på siden af huset hvor der således altid er mulighed at finde en plads med læ. Også inde fra sommerhuset er udsigten fantastisk.
Sommerhuset fremstår lyst og med en rigtig god indretning, så det passer perfekt til f.eks. en familie med 2-3 børn eller sågar to familier, som ønsker at holde ferie sammen i disse fantastiske rammer. Huset har gennemgået en fin modernisering i 2024 og har bl.a. et stort og åben køkken-/alrum og stue i ét hvorfra udsigten i høj grad også kan nydes. Her er virkelig tale om husets hjerte, hvor der er god plads til at hele familien kan have hyggelige stunder sammen. Med andre ord er det de perfekte rammer for en god ferie helt ude ved vandkanten.
Området ved Ajstrup strand er naturskønt og indbyder til gåture, f.eks. langs stranden hvorfra det er muligt at betragte det skønne ferieområde. Hvis man ønsker en kontrast til dette fredelige ferieområde ligger både Odder og Aarhus indenfor ca. 10 kilometer. Dette er bl.a. med at at gøre Ajstrup strand så skønt og attraktivt et ferieområde, da rigtig mange af Østjyllands store seværdigheder og byer ligger indenfor 45-60 minutters kørsel.