Moderne sommerhus beliggende i rolige, naturskønne omgivelser ved det lille fiskerleje Nr. Lyngby cirka 5 km nord for Løkken. Sommerhuset er smagfuldt indrettet og fremstår lyst og attraktivt. Huset er opført i foråret 2018 og indeholder stue/køkken i åben forbindelse, tre soverum alle med dobbeltsenge og badeværelse med gulvvarme. Opholdsstuen er meget lys og indrettet med moderne møblement i den kendte danske sommerhusstil. Resultatet er et særdeles velfungerende sommerhus med godt lysindfald og rigtig god plads. Til billig opvarmning er huset forsynet med luft-til-luft varmepumpe. Der er anlagt terrasse rundt om huset, her kan I opholde jer ugenert og finde både læ og sol. Fra terrassen er der direkte adgang til den store, åbne naturgrund. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.