Her kan I nyde jeres ferie i det skønne sommerhusområde Skovmose, der emmer af ro og atmosfære. Sommerhuset ligger blot 100 meter fra en af de bedste strande på Als - en bred og børnevenlig sandstrand med anlagt badebro.Det velindrettede sommerhus emmer af hygge både indendørs og udendørs, og I vil mærke afslapningen rammer jer så snart I kører ind af den store indkørsel. Nyd en bog på den store træterrasse, der rammes af både morgensolen og aftensolen imens børnene leger i haven og hopper på trampolinen. Der er let adgang fra terrassen til at gå indendørs i husets køkken-alrum. I stuen er der naturligvis en brændeovn, som I kan benytte på de kølige dage og aftener. Husets tre soveværelser ligger praktisk fordelt i huset. Desuden rummer husets alrum en hyggelig alkove med et ekstra tv.Der venter også fine naturoplevelser og skovområder tæt på adressen. Holder I af at cykle, er det oplagt at tage turen til halvøen Kegnæs, som byder på bølgende kornmarker og charmerende, små landsbyer. Når der skal købes ind, er der kort afstand til indkøbsmuligheder i Skovby og trænger I til en dag med shopping eller kulturelle oplevelser, kan I tage en tur til Sønderborg - køreturen tager under 20 minutter.