Dette skønne sommerhus med udsigt til havet er beliggende i 2. række og med kun 75 meter til stranden. Nyd den flotte havudsigt og solnedgangene fra køkkenalrummet, stuen og fra terrassen, hvor en del er overdækket. Det naturlige samlingssted er køkkenet i åben forbindelse med spiseplads og stue. Huset er rummeligt og lyst takket være de store vinduespartier og loft til kip i alle rum, som bidrager til en god rumfornemmelse. Huset indeholder 3 gode soveværelser samt et stort badeværelse med gulvvarme, spa og bruseniche. Der er desuden et gæstetoilet med gulvvarme.
Huset er beliggende på spidsen af Sjællands Odde i en skøn og vild natur med rig mulighed for gå- og cykelture. Der er også særdeles gode fiskemuligheder. Besøg Havnebyen med den lille havn, spisesteder og med mulighed for indkøb. Besøg også de mange gode badestrande i Odsherred samt Rørvig og Nykøbing Sj., som begge byder på hyggelige havnemiljøøer, cafeer og restauranter.