Dette sommerhus er dejligt beliggende på en stor grund omgivet af høje træer og grænsende op til Kårup Skov, hvor der er en stor legeplads med bl.a. tovbane, rutsjebane, udsigtstårn og legehuse. Huset ligger desuden i gåafstand til gode, børnevenlige sandstrande. Ved Ordrup Strand er der en fin badebro, som fører langt ud i vandet. Kun 300 meter fra huset er der en købmand samt madsteder og ishuse.
Huset er simpelt og for de gæster, som ikke stiller høje krav til interiør og komfort. Huset indeholder 3 soveværelser, et ældre badeværelse samt et ældre køkken i forbindelse med spiseplads og stue. Der er en dejlig overdækket terrasse, som er brugbar hele sommeren uanset vejr og vind.