Dette charmerende og hyggelige sommerhus er beliggende i et roligt sommerhusområde i landlige og naturskønne omgivelser og med kun 225 meter til en dejlig børnevenlig og lavvandet sandstrand. I den hyggelige have kan der leges med børnene og de gode terrasser og den dejlige udestue giver god mulighed for hygge og afslapning. Indenfor er stue, spiseplads og køkken ud i et med udgang til udestuen. Der er 2 soveværelser i huset med hver 2 sovepladser samt en dobbelt sovesofa i stuen. Derudover er der 2 sovepladser i annekset. Badeværelset er med bruseniche og gulvvarme. Der er tillige udebruser og vaskemaskine. Huset opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og der er brændeovn til de hyggelige stunder.
Området byder på gode og børnevenlige sandstrande og masser af god natur som indbyder til gå- og cykelture, vandsport som kajak, paddleboard og windsurfing. I området omkring Reersø, Asnæs og Røsnæs er der særdeles gode fiskemuligheder. Kun 1700 meter fra huset ligger Ornum Legeplads. Der er også en legeplads 1400 meter fra huset i forbindelse med en sæsonåben iskiosk og grillbar. 300 meter fra huset løber Halleby Å og ved at følge åen kommer man gennem flotte naturområder med et rigt dyreliv. Besøg også halvøen Reersø, som byder på gode vandreruter og høje klinter med gode udsigtspunkter over havet til Fyn, Romsø, Asnæs, Musholm og Storebæltsbroen mv. Huset er et godt udgangspunkt for også at besøge Mullerup Havn samt Røsnæs med et naturskønt kuperet terræn og flere vingårde. Besøg også den udfordrende Go-High bane på Kragerup Gods, Vikingeborgen Trelleborg, forlystelsesparkerne Sommerland Sjælland eller BonBon-Land eller tag en tur til København og oplev hovedstadens mange seværdigheder.