Dette sommerhus beliggende i 1. række til havet og med kun få meter til vandkanten byder på den mest fantastiske udsigt. Nyd kigget over Kattegat fra det meste af huset, og når I slapper af på terrassen. Herfra er det muligt at følge vejrets skiften, lystbådene og al den øvrige aktivitet på vandet.
Fra grunden er der egen trappe ned til en dejlig og børnevenlig sandstrand. Husets nye køkken med gulvvarme udgør sammen med spisepladsen og stuen hjertet i huset, hvor alle kan samles og hygge sig. Herfra er der udgang til terrassen, hvor en del er overdækket. Der er 4 gode soveværelser, hvor der er havudsigt fra de 2 og desuden udgang til terrassen. Der er 2 badeværelser med gulvvarme og bruseniche.
Huset er beliggende kun 3 kilometer fra centrum af Gilleleje, og det er derfor oplagt at besøge Gilleleje med de mange gamle og hyggelige huse, opleve den charmerende og stemningsfulde havn og besøge de mange gode cafeer, spisesteder og butikker. Tag turen til fods via vandrestien, Gilbjergstien, som byder god natur og mange flotte udsigtspunkter fra de op til 33 meter høje skrænter. Besøg også nogle af de andre byer på Nordkysten som bl.a. Hornbæk og Tisvildeleje og tag på opdagelse i København med storbyens mange seværdigheder og attraktioner.