Dette sommerhus er beliggende i 1. række - højt hævet over Isefjord og med panoramaudsigt over vandet, sommerhusene og havnen i Kulhuse. Uanset om du befinder dig i køkkenet, ved spisebordet, i stuen, på terrassen eller i haven kan du nyde den mest fantastiske udsigt. Nyd synet af de mange sejlere og den lille færge som i højsommeren sejler mellem Sølager og Kulhuse. Huset er indrettet med stue, spiseplads og stue ud i et og er ideelt for hyggeligt samvær med familie og venner. Alkoven i stuen og hemsen indbyder til hygge og afslapning. Der er 2 gode soveværelser samt førnævnte alkove. Badeværelset er med bruseniche, gulvvarme og der er også vaskemaskine. Det gode vejr kan nydes på de store terrasseområder, hvor en del er overdækket eller i haven som giver rig mulighed for leg. Fra grunden fører en sti med trappetrin ned til stranden. Bemærk, at stien ikke er egnet for gangbesværede. Huset er beliggende kun 1.500 meter fra Lynæs Havn, hvor der er et hyggeligt havnemiljø med spisesteder og gode forhold for surfing. Det vil også være oplagt at besøge Hundested, Liseleje og de mange gode og børnevenlige sandstrande på nordkysten mod Kattegat. Tag også et smut med færgen til Kulhuse eller med færgen fra Hundested til Rørvig og oplev mere hyggeligt havnemiljø.