Moderne feriehus indrettet med både spa og sauna, så der er plads til wellness i ferien. Sommerhuset er beliggende på større naturgrund, hvor man aner klitternes form i den let kuperede grund, hvor der både er sand, lyng og let fyrretræsbevoksning.
Husets hjerte er stuen, der er godt møbleret med kvalitetsmøbler - lyse gulve, vægge og lofter giver indemiljøet en behagelig fornemmelse. Veludstyret køkken med spiseafdelingen tæt på, så serveringen kan foregå let, når familien samles. Alt i alt byder huset på en god og ubekymret ferieoplevelse - der både kan foregå indendørs, hvis vejret er til det, og ellers på de store træterrasser, der er delvis overdækket. Den flotte sandstrand ved Jomfrugård indbyder til en badetur eller blot at nyde solen i de smukke omgivelser.