Stort og rummeligt poolhus med mange faciliteter beliggende ganske nær de vidtstrakte sandstrande på Dueodde. Selve wellness-afdelingen byder foruden en pool også på spa, sauna og solarie - i separat rum. Lyst, god kvalitet i udstyr og moderne skandinavisk møblering betyder, at man kan holde en ubekymret ferie i dette dejlige luksusferiehus.
Med 5 soveværelser og endda en stor hems, så er der virkelig gode muligheder for at få en virkelig god nats søvn. Hemsen foretrækkes dog mest som en slags børnehule, hvor man kan hygge, spille eller bare læse en god bog i fred og ro.
De store træterrasser giver gode muligheder for at følge naturens luner, og det er oplagt til grillaftenen eller blot at nyde solen, hvis man ikke lige vil gå de 200 meter ned til stranden. På Dueodde er der både restauranter, iskiosk og en større gangbro ud til stranden. Koldkrigsmuseum, 18 hullers golfbane og fiskerlejet Snogebæk er inden for overkommelig rækkevidde - en lille frisk cykeltur i det flade terræn foretrækkes af mange af husets gæster.