For enden af vejen finder man dette herlige sommerhus, som ligger i det virkelig idylliske Melsted - ganske tæt på klippekysten og også nær den lille sandbadestrand. Huset er ordentligt og pænt vedligeholdt med en velmøbleret stue, hvor køkkenafdelingen er integreret og desuden med to soveværelser i stueplan, hvor badeværelset også er. På 1. sal er der også et soveværelse og en lille opholdsafdeling med udgang til højt hævet altan med god udsigt ud over feriehusområdet til havet. Den hyggelige grund er omkranset af bevoksning, så man kan føle sig som i helt sin egen verden.
Melsted er et tidligere fiskerleje, hvor beboerne både var fiskere og bønder for at få et fornuftigt udkomme til familiens opretholdelse. Det ser man tydeligt, når man går ned til den lille bådehavn igennem de krogede og idylliske smågader og stræder. Melstedgård Landbrugsmuseum er et levende museum - også med et madkulturhus - at opleve duften af dyrene, at se den gamle bindingsværksgård med det fineste stråtag og den autentiske vindmølle på bakketoppen er jo en oplevelse i sig selv.
Gudhjem er i gåafstand fra Melsted - man kan vælge den maleriske tur igennem klipperne ved kysten eller den lille vej op over bakketoppen for et øjeblik efter at befinde sig i en af Bornholms mest besøgte byer i sommertiden.